lørdag den 20. november 2010

Sidste dag før hjemrejse

Dagen igår sluttede med et smadret netværk, så der blev ikke blogget mere. Men en af mine rejsekammerater ville jo meget gerne lige Skype med familien, så jeg blev ringet op og gik igang. Jeg fandt ud af hvad problemet kunne være og ringede til IT eksperten på hotellet - han kom med det samme. Jeg forklarede ham hvad jeg troede var årsagen til problemet - og han kunne godt se problemet, han vidste absolut noget om emnet. Alligevel spurgte han til slut "What do you think we should do, Sir?" - jeg foreslog at han vendte sin router, men det var svært for mig at sige, da jeg ikke kender deres opsætning. Klokken var lidt over midnat, og han var snotforkølet, vandet haglede ned fra hans pande - og han spurgte ærbødigst om det kunne vente til i morgen, hvis det ikke hjalp at resette hans router. "Sure, no problem - it's near my bedtime" sagde jeg - og der kom intet internet.
Men idag er det tilbage, og den står på blogning.
Vi blev enige om at sove længe, ihvertfald nogle af os - eller var det udelukkende mig?
Så efter en tur i megabruseren i glasburet med badeafdeling på min handicapvenlige badestol, som iøvrigt er indkøbt specielt til netop mig, var det tid til continental breakfast. I får lige et billede af min fornemme badestol:
Da jeg fik den bragt af en fra tjernerstaben, spurgte han om den var for høj - he, he han har nok selv prøvet den - men jeg måtte jo sige "Just perfect!", og det er den også. Måske lige bortset fra at et klistermærke på toppen røg af i morges, så nu kan man virkelig tale om at klistre til taburetten.
Efter morgenmad havde vi jo aftalt igår at vi skulle til "The Mall", et stort indkøbscenter ikke langt fra hvor vi bor - men der var mandefald efter gårdsdagens strabadser, så antallet kom ned på tre. Vor frivillige hjælper skaffede en taxa, og her fik vi beviset på at mandskab bare er noget der er der. Han spurgte om de ikke kunne køre dem derud, og hente dem efter tre timer - det kunne de da godt men det ville koste dobbelt - hvorimod hvis han ventede på dem, så ville det kun koste en gang kørsel! Benzin er dyrere end mandetimer hernede.
Jeg besluttede mig for at tage en tur op på 5. sal, tagterrassen med swimmingpool, og lytte til en af mine medbragte lydbøger - en biografi af Dalai Lama, som jeg startede på i flyet herned. Der kom med det samme en tjener og udbredte håndklædet på solsengen - og forsvandt hurtigt, for at komme med en kold flaske vand. Jeg var eneste mand på taget, bortset fra en poolmand der var ved at rengøre poolen, hvorfor den var lukket.
Jeg havde også taget dagens aviser med, som jeg startede med - man begynder så småt at tænke på engelsk, efter en lille uges tid.
Som I sikkert kan ane på ovenstënde billede, så er der tæt smog her i Delphi området, hvilket nok ses lettere på et rigtigt smog billede, som også viser området hvor hotellet er placeret. Slumkvarter i baggården, og lossepladslignende forhold til gaden - sådan er det her i området, der kunne måske være behov for noget byplanlægning.
Ved hotellets indkørsel står et par vagter, som sikkert har en arbejdsdag der ville straks resultere i tilkaldelse af fagforeningen under hjemlige himmelstrøg. De tjekker alle der kommer ind og ud af parcellen, endda med spejl under bilen.
Jeg fik læst dagens nyheder, og det sidste af Dalai Lama biografien - man må jo udvide sine horisonter, han er en lille vis og morsom mand som ofte efter sine vise ord fremkommer med en lille vittighed, samtidig med at han selv ler på sin charmerende måde.
Oppe på femte sal er der også placeret et motionscenter, som altid er bemandet med af mand - som selv er meget fit - det eneste han mangler er kunder i butikken, der kom ikke en eneste de godt tre timer jeg var deroppe. Så han kom spankulerende fra tid til anden, venligt smilende, noget skulle han jo fordrive tiden med. Igen er mandskab ikke noget problem, jeg vil tro at han måske får 500 kr månedligt, højt sat.
Klokken er nu omkring fire, og der ringes på for at aflevere frugt og kager til kaffen - og jeg er da også ved at være kaffetørstig. Jeg kan se nu at jeg har fået en smule farve - så det nogle af solens stråler kommer da igennem.

1 kommentar:

  1. Fedt med denne blog,
    Vi har spændt fulgt dig på din rejse og vi må komplimentere dig for bloggen, vi har næsten haft en oplevelse at at være der selv. Selvfølgelig er udfaldet at din rejse jo kedeligt, men vi kan ikke lade være med at tænke på, hvor galt det kunne være gået, hvis du havde valgt at tage til Tyskland.
    Vil glæder os til at tale med når du kommer hjem.

    Jette og Kjeld

    SvarSlet