Goooodmorning New Delphi

Er du da så færdig, hvor var det godt at sove i en god seng en hel nat, uden at blive forstyrret af lyde, og vækket kl. 05:30!

Op lidt i otte, så ned og vælge sin egen morgenmad - lidt mere continental end hvad vi ellers har været vant til - det er en god start på dagen.

Vi besluttede i går aftes at vi ville lave en lille sightseeing tur, på handicapvenlig vis, forstås. Vi vil ud at føle stemningen i det pulvariserende indiske mylder. Så vi skal bruge nogle rupees - men vi har jo vores lokale rupee pusher Mr. Schmoldt som, mod behørig gebyr, kan udstyre os med nogle - kun mod USD.





Our local rupee pusher

 Så nu er vi alle udstyrede med den lokale valuta, klar til ekspedition.

Så har vi fået fat på to, ja faktisk 3 taxier, gennem vores frivillige Kurt som gennem Mr. Prateek har fået hjælp til dette. Vi får plads i taxierne, som vi hver især er berettiget til ifølge handicap graden, og andre faktorer, såsom lange ben - ud af hotel porten, hvor safety står med spejl til at undersøge biler under bunden - der er skam tjek på det hele.

Så går turen ud i mylderet blandt lastbiler, busser, biler, knallert-taxier (ved ikke lige hvad de hedder), motorcykler, rickshaws og cykler. Alle der har et horn benyter det konstant, det lader til at det blot er blevet en vaner - dog kan jeg godt forså deres overdrevne brug, for de er fuldstændig ligeglad med vognbaner og færdselsregler iøvrigt, det er ind og ud, pludselige vognbaneskift, hvor der ikke er mange centimeter mellem trafikanterne. Dette er også udmyntet i adskillige buler og afskrabninger på alle biler der har blot har været på vejene blot en kort periode. Man ser også flere sammenstød, hvor man blot standser og sikkert udveksler forsikringsoplysninger - men ingen ophidsede trafikanter, mærkeligt nok.

Vores første mål er en kæmpestor minaret, som er bygget i det herrens år 1312, et ganske imponerende bygningsværk:

Og vi fandt ud af at munke, ikke nøjes med at meditere klosteret - de havde det mest avancerede kamera jeg har set gennem længere tid.

Næste stop var en en meget fin bygning, som ligner Sydney operaen en del, blot er den format som en tulipan og ser imponerende ud. Her var vi tre der holdt pause - og fik nogle stole af en venlig inder, så vi kunne sidde i skyggen og få lidt orden i maskinrummet. Vi var enuge om at det altid er spændende blot at sidde og iagttage de forbipasserende - men her var det nok nærmest omvendt! Der blev set meget på os tre - en i en kørestol, en med tatoveringer og endelig mig, som jo er en del større end den almindelige inder. På et tidspunkt var der endda nogle unge indere der absolut skulle fotograferes stående bagved os - det var nærmere os der var til skue for den lokale befolkning, end omvendt.
Og med risiko for at få et erstatningskrav på halsen, så skal vi da lige have et gruppefoto af mine kære rejsefæller:

Her har vi den jeg kalder knallert taxi - de myldrer rundt i den tætte trafik, og vi spottede lige at de også er udstyret med taxameter.

Busserne er også som vi har set dem på film, ældgamle dieselspruttende kasser, hvor der på siden står noget med "eco-friendly buscompany"?

i tog ogsige turen forbi Indian Gate

 

Da vi tog ud på turen, var det meningen at nogle skulle i et indkøbscenter, jeg havde på forhånd sagt fra - kender min begrænsning, og det måtte de andre deltagere på udflugten også gøre, der var enstemmig afgørelse på at nu skulle vi hjem på hotellet! De fleste af os var kørt ned til sokkeholderne - og det var rigtig godt at smække stængerne op på sengen, og blunde en smule.

Blev vækket af vores rupee pusher, hans internet kunne ikke køre - og det er heller ikke særlig stabilt, så vi fik fat i et kabel - og se det hjalp straks på forbindelsen. Så skal der Skypes - det er uundværligt når man er på rejse, man kommer jo hurtigt til at savne sine kære - og de siger da også at det er gensidigt.

Dagens erfaringer siger også de der har fået foretaget CCSVI indgrebet ikke bare kan køre på - træerne vokser ikke ind i himlem så hurtigt. Men måske med god træning og tålmod - det mener lægerne, det vil være meget spændende at følge udviklingen.

Nå tiden er inde til at klargøre sig til aftenens dinner, måske skulle vi tage deres buffet - den siges at være god, nu får vi se.

Buffeten var meget god, very spicy, men god. Denne aften var stemningen igen god, og en smule løssluppen - vi er ved at kende hinanden, og så skal vi snart hjem. Men da vi er færdige med fødeindtagelsen, kan man godt føle på os alle, at der ikke er energi til en lille godnat-bar-snak - så vi går alle op på værelserne.
Dagen er gået - en god dag, og faktisk helt rart at se lidt af byen nu vi er rejst den lange vej. Selvom det så koster i den anden ende for os alle.

PS: Undskyld dato roderiet, det skyldes at den PC jeg blogger fra står på dansk tid - det er rettet nu.