onsdag den 17. november 2010

CCSVI - virker det?

Selvom jeg ikke selv fik foretaget indgrebet, så er det jo mega spændende at se hvordan det går for mine rejsekammerater. Og der er flere der fortæller om forbedringer, som ligner de historier der ligger spredt over nettet:


  • Dynen i hovedet er væk - tænker mere klart.
  • Klaverfingrene kommer tilbage - bedre håndbevægelse
  • Bedre gang
  • Mindre hovedpine - eller helt væk
  • Bedre blærefunktion - eller helt normal
jeg må jo sige at misundelse ikke er en god ting - men det er svært ikke at være det. At se smilet på folk, det er sgu ikke løgn - man kan simpelthen se det på folks ansigter, smilene er store og meget brede.


Nå, men I skal da også lige have et lille foto af mit residens for de seneste 3 dage:


Værelset

Fladskærm, internet - der mangler ikke noget

Udsigten - ikke prangende

Men der er så meget smog at det egentlig er ligemeget

 Vi bliver serviceret af en sværm af indere, arbejdskraft er noget man har rigeligt af i dette land - og der bliver gjort rent flere gange om dagen, vi får rent sengetøj på hver dag, og op til flere måltider om dagen - rent faktisk så bliver jeg ved med at få serveret til 2 personer, selvom jeg har prøvet at forklare "just one person" og vist det med en pegefinger (ikke med langefinger), taget den ene bakke og givet retur.
Men i morgen tager vi alle 7 på hotel - 5 indlagte og 2 af disse med følge. Har lige snakket med en der var på hotel inde i byen, og der er voldsom smog overalt. Området er egentlig 6 byer der er tæt forbundet, Delphi, New Delphi og så 4 andre byer jeg ikke lige fangede den indiske udtale af.


Det indre udforsknings gen begynder at vise sig, men den fysiske formåen må desværre melde pas - og det er usandsynligt svært at farte rundt downtown i kørestol, det tror jeg ikke man tænker synderligt på i dette land. Der er heller ikke mange af mine rejsekammerater der overhovedet har en Taj Mahal tur i tankerne - de er også realister.

Jeg har lige haft besøgsvenner - Kurt og hans datter Lise, to personer, der har meldt som sig som frivillige hjælpere. Der er jo mennesker hernede, som har meget svært ved at håndtere situationen - og her hjælper disse 2 barmhjertige samaritanere. De har selv betalt rejsen herned og betragter det som en oplevelse i sig selv - og jeg kan jo kun give Kurt ret i når han siger, at det er hele turen værd at se et menneske genvinde tabte funktioner og se deres brede smil.
Men hatten af for dem - det er ikke hver dag man ser en sådan opofrelse, det er vel et meget rammende ord for deres gøremål.


Og i skrivende stund er der lige kommet en ordentlig tordenbyge - og blæst, som vi ellers ikke har haft, det har været tryggende varmt - så det letter lidt på det hele, inklusive smoggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar